Fordele og ulemper ved at være freelancer: Vil du være freelancer?  

Fordele og ulemper ved at være freelancer

Sammen med en freelance karriere medfølger både fordele og ulemper. Vi har lavet en liste over de største fordele og ulemper ved at være freelancer her.

Vores firma henvender sig til alle typer af freelancere. Af den årsag, tager denne liste også højde for de store forskelle mellem forskellige typer af freelancere. En freelancer, som kan arbejde online, har helt andre betingelser end en freelancer, der skal være fysisk til stede for at udføre jobbet.

Mens vi glæder os over alle typer af freelancere, har vi ekstra fokus på byggebranchen. Vi har særligt fokus på freelancere inden for byggebranchen, da vi er en af de første platforme, der har særligt fokus på netop byggeindustrien. Det er dog fuldstændig lige meget hvad du er. Vi har noget for alle freelancere, så om du er grafisk designer, tømrer, it-ekspert, maler, forfatter eller elektriker har ingen betydning.  Ligeledes er dette blogindlæg relevant for alle typer af potentielle freelancere.

Fordele ved at være en freelancer:

  • Frihed & Fleksibilitet

Freelancere har mere frihed og fleksibilitet end regulære fuldtidsansatte. Hvor stor frihed du har som freelancer, afhænger dog meget af hvilken type freelancer du er.

Hvis dine freelance ydelser kræver, at du skal være fysisk til stede vil den frihed og fleksibilitet som er forbundet med freelancing naturligvis være begrænset. Hvis du eksempelvis er en freelance maler, tømrer, elektriker, blikkenslager, fotograf eller svejser bliver du nødt til at komme ud af sengen og arbejde på en bestemt arbejdsplads hver dag. Det er endda meget sandsynligt, at du har en chef som du skal referere til hver dag.

På den anden side, hvis du er en online freelancer, kan du ikke finde et andet erhverv med mere frihed og fleksibilitet. Du er ikke bare din egen chef, men du kan også arbejde i din pyjamas, på stranden eller hvor du ellers vil.

Måske er du en SEO ekspert, IT-ekspert, oversætter eller grafisk designer. I så fald kan du i realiteten udføre alle opgaver fra den anden siden af jorden. Det giver dig al den frihed og fleksibilitet, du kunne ønske. Men det giver dig også en masse udfordringer. Langt fra alle er i stand til at håndtere den frihed. Med stor frihed kommer stort ansvar!

Du skal være selvstændig, viljestærk og professionel for at kunne nyde friheden samtidig med at du formår at arbejde effektivt. Når du ikke er tvunget til at stå op, kan du nemt komme ind i en dårlig vane med at gå sent i seng og sove længe. Og når du ikke har noget at stå til regnskab for sidst på dagen, så kan det være fristende at spilde tiden på internettet.

  • Fuldstændig kontrol over dit liv

Denne fordel er forbundet til den store frihed, du har som freelancer. Du har fuldstændig kontrol over dit eget arbejdsliv. Ingen andre end dig selv bestemmer hvilken slags arbejde du tager.

Igen afhænger graden af kontrol af hvilken type freelancer du er. Som en tømrer eller elektriker kan du stadig vælge hvilken type job du har, og hvem du vil arbejde for. Men du har ikke den samme frihed som en online freelancer. Du vil ofte arbejde på eksempelvis byggepladser, hvor du skal møde op hver morgen og fuldføre opgaver.

Du er ikke i stand til at tage en fridag eller tage en ekstra par timers søvn en dag.  Dette er dog præcis, hvad en online freelancer ville være i stand til at gøre, så længe de opfylder deres deadlines.

Men hvis du er en online freelance, har du virkelig fuld kontrol over alle aspekter af dit liv. Hvis du er mere  produktiv om aftenen, så kan du sagtens bare bruge morgenerne til at få noget motion og i stedet for arbejde lidt ekstra om aftenen. Du behøver ikke står til regnskab for nogen eller bede om tilladelse. Du skal dog selvfølgelig være opmærksom på altid at overholde dine deadlines.

Selvfølgelig kan du ikke bare forvente at være i den luksuriøse situation, at du bare kan “vælge og vrage” mellem jobs du finder interessante. Det kan sagtens være nødvendigt for dig, at udvide din horisont og tage et arbejde lidt uden for dine normale områder, for at få tjent nogle penge.  Men i sidste ende er det kun dig, der beslutter hvad du gerne vil arbejde med, og hvilke klienter.

  • Nye udfordringer

Som en uafhængig arbejdstager kommer du sjældent til at arbejde på langsigtede projekter. I freelance branchen er størstedelen af alle job kortere end seks måneder. De fleste job er formentlig meget kortere end det og spænder over en periode på blot få dage til et par måneder. Det er dog meget afhængig af hvilke branche du arbejder indenfor.

En masse små job betyder, at du møder nye udfordringer oftere end nogen anden. Måske laver du de samme opgaver, men at gøre det samme for forskellige virksomheder og i forskellige situationer er bare mere interessant. Derfor også meget mere motiverende.

En dygtig freelancer er også altid opsat på at vise sig fra sin bedste side over for nye kunder.  Det første indtryk er altid afgørende. Det i sig selv, er med til at give god motivation, da de fleste forstår vigtigheden af at skabe et godt førstegangsindtryk, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at opbygge langsigtede relationer med kunder.

  • Selvrealisering

Få ting i livet er så tilfredsstillende som at følge sine egne drømme. Hvis du er en selvstændig freelancer, har du højst sandsynligt valgt det, fordi du har haft en drøm om at blive din egen chef. Et liv som selvstændig og uafhængig er attraktiv for mange.

At arbejde med noget man elsker, er på mange måde selvrealiserende. Det giver bare en ekstra tilfredsstillelse for mange mennesker. Der er sandsynligvis ikke mange mennesker i verden, som virkelig ser frem til mandag morgen. Men jeg tør godt vædde på, at du er mere tilbøjelig til at kunne lide mandage, og enhver anden arbejdsdag, hvis du arbejder på dine egne betingelser og følger dine drømme.

 

Ulemper:

  • Svingende efterspørgsel (Ustabil indtægt)

Som freelancer kan efterspørgslen på dine tjenester variere meget. Der kan sagtens være naturlige sæsonmæssige udsving i din branche. Det betyder også, at du som freelancer sjældent har en fast og stabil indkomst. Hver måned kan være forskellig, men de månedlige udgifter er typisk lige store. Det kan naturligvis skabe nogle udfordringer. Af dig som freelancer, kræver det at du er god til at styre dit budget.

Hvis du har en periode på 2-3 dårlige måneder, kan du pludselig risikere at stå i en situation, hvor regningerne ikke kan betales til tiden. Et scenario som man meget gerne vil undgå, men som bestemt er realistisk. Det fornuftige råd er derfor ikke at bruge alle penge du tjener. Bare fordi du har 2-3 gode måneder med ekstra indkomst, betyder det ikke at de penge skal bruges eller investeres. Lig noget til side så du har en buffer.

Selvom det er sandt, at du har en svingende indtægt som freelancer, så kan det også argumenteres at du har mindre risiko på andre områder. For som freelancer har du flere forskellige klienter, der betaler din løn. Det betyder også, at du ikke risikerer at miste alle dine indtægter fra den ene dag til den anden. En almindelig medarbejder har kun én indtægtskilde – De risikerer at miste det hele på én gang. Bare fordi du har et job, er det ikke ensbetydende med jobsikkerhed og en garanteret indkomst. Bare spørg de millioner af mennesker, der har mistet et job i løbet af deres levetid.

  • Blæksprutterolle

Freelancere arbejder normalt med ting de elsker. Men når du tænker på din drøm om at arbejde som freelancer, skal du huske på at freelancere også selv skal udføre opgaver som få mennesker elsker, og som sandsynligvis ligger uden for dine kompetencer. Ingen laver regnskabet, svarer på dine e-mails, opsøger kunder, indberettet din skat eller ordner alle andre praktiske ting for dig.

Derfor skal du ikke forvente, at livet som freelancer er simpelt og nemt. Du skal være klar til at håndtere alle opgaver i forbindelse med at have sin egen freelance virksomhed. Kun hvis det går dig økonomisk godt, kan du overveje at ansætte en sekretær eller outsource nogle opgaver til andre freelancere. Men for de fleste nystartede freelancere, vil der ikke være penge til det.

  • Ingen fordele

Som uafhængig freelancer kommer du ikke til at nyde godt af nogen frynsegoder. Du har nemlig ingen arbejdsgiver, der giver dig bonusser, arbejdstelefon, arbejdscomputer eller gratis frokost for eksempel. Afhængig af dit erhverv, kan du også blive nød til at købe software-programmer eller andre typer af udstyr for at kunne udføre et job.

Som vi nævnte tidligere, har freelancere flere udgifter end almindelige ansatte. Men heldigvis tjener freelancere også flere penge. Det er hvert fald sandt, hvis man kigger på det globalt set. Der er timelønnen for freelancere højere end gennemsnittet for fuldtidsansatte. Læs artiklen her.

  • Ingen muligheder for forfremmelse

Der er ingen chancer for at få en forfremmelse og langsomt arbejde sig op i hierarkiet samtidig med at lønchecken bliver større og større.

For nogle mennesker, er muligheden for at avancere en stor motivation. Selvom man ikke kan det som freelancer, er der dog stadig rig mulighed for at finde motivation andetsteds. Der er nemlig ingen grund til ikke at tro på at hårdt arbejde kan lede til en øget indkomst måned efter måned, år efter år.

Som freelancer kan du naturligvis tjene mere hvert år ved at forbedre dig, udnytte din erfaring og forbedre dit omdømme. Hvis du er dygtig til at opbygge tætte relationer med dine kunder, kan det eksempelvis være en årsag til at du konstant tjener flere penge.

  • Mangel på respekt

I løbet af de sidste årtier, har folks opfattelse af freelancere ændret sig. Ser vi på Amerika, så siger 65 % af de amerikanske freelancere selv, at de føler sig mere respekteret nu end for blot 3 år siden. Ikke desto mindre, så betragter mange mennesker stadig freelancere som folk, der ikke har været i stand til at skaffe sig et regulært fuldtidsjob. Det  er dog langt fra tilfældet.

Det kan være ganske irriterende at skulle forsvare dit erhverv, men vær  glad for at holdningen allerede er ved at ændre sig blandt den almene befolkning. Skulle du stå i en situation, hvor der bliver spurgt ind til dit valg, så se det i stedet for som en mulighed for at uddanne folk omkring de store fordele ved at være freelancer. Husk at fortælle dem, at du rent faktisk har fået etableret en fornuftig forretning på benene. Det kan give dig den respekt du fortjener.

Close Menu