10 spørgsmål enhver ny eller potentiel freelancer vil have et svar på

10 answers you must know as a freelancer

  1. Hvordan får jeg succes som freelancer?

Lad mig starte med at sige, at der ikke er noget universel svar på spørgsmålet. Så let er det desværre ikke. Du kunne dog starte med at læse vores artikel “hvordan du bliver en bedre freelancer: 10 tips til at få flere jobs og tjene flere penge“.

Her er der forhåbentligt nogle tips og tricks du kan benytte dig af.

Under alle omstændigheder burde du fortsætte med at læse her.

Det er vigtigt at forstå, at som freelancer er du en virksomhedsejer. Du er nødt til at tænke på dig selv som et brand og produkt som repræsenterer din virksomhed.

Hver interaktion du har med dine kunder vil danne dit ”image” og i sidste ende omdømme. Alt hvad du gør og siger, hvordan du agerer, kommunikere og din præstation vil skabe dit personlige brand. Og som ethvert brand i verden, kan det enten være svag eller stærk. Det hele afhænger af dig.

Mange freelancere siger, at den sværeste opgave er at få er det første job. En af grundene er, at anmeldelser og gode referencer er kritiske for de fleste freelancere. Men det tager tid at skabe et godt omdømme, det er ikke bare noget der kommer over natten.

Vær derfor opmærksom på vigtigheden af at agere professionelt med alle dine kunder. Stærke kunderelationer er nøglen til succes som freelancer. Tjek punkt 10 for at læse mere om hvordan du måske kan opbygge stærke relationer med dine kunder.

Kort sagt så starter vejen til succes med at have fokus på dine kunder, på alle tænkelige måder og i alle situationer.

  1. Hvordan skal jeg håndtere / planlægge budgettet?

En ting skal du være forberedt på, før du vælger livet som freelancer, er et svingende indkomstniveau. Som freelancer kan indkomsten variere fra måned til måned. Det er nærmere reglen end undtagelsen. Men du vil altså stadigvæk have regninger, som skal betales på samme tid hver måned.

Nogle måneder går det vildt godt, andre knap så godt. Dette kan være på grund af mange ting. Faktorer som uheld, sygdom, sæsonmæssige udsving i efterspørgslen eller måske en dårlig oplevelse med en klient, der er forsinket med betalingen, kan alt samme spille ind. Derfor skal du altid være forberedt på et dårlig måned eller to.

Lad os forestille os, at du har tjent dobbelt så meget som dit gennemsnit 3 måneder i træk. Måske fordi du har haft nogle rigtig store ordre. Det er alt sammen fantastisk, men gør ikke dig selv den bjørnetjeneste og brug alle pengene du har tjent. Sæt nogle i banken, så du har en buffer, hvis tingene tager en drejning til det værre. Dine regninger altid skal betales hver måned. Så pas på med, at bliver fanget i din egen succes og tag den forgivet.

At tage sin succes for givet er en farlig vej mod fiasko.

  1. Er det sværere at være freelancer end almindelig medarbejder?

Ja, det er det på mange måder. Men føles det sådan? Sandsynligvis ikke.

At være en freelancer er udfordrende. Du er nødt til at håndtere alle aspekter af virksomheden selv. I starten vil du helt sikkert ikke have ressourcer til at outsource nogen af opgaverne. Du skal selv tage dig af indberetning af skat, regnskabet, papirarbejde, markedsføring, kundeservice, kommunikation samt opfølgning med klienter. Du bliver nødt til at gøre alle de opgaver selv. Reelt er det også alt sammen opgaver du ikke får løn for at gøre, men som er nødvendige at gøre for at kunne drive en forretning.

Som nævnt i en af vores andre artikler, vil du have rollen som en blæksprutte.  Det kan være utrolig svært, fordi mange af disse opgaver er ting som ligger udover dine primære kompetencer. Desuden er det alt samme ting du skal lave udover det job du skal udføre for klienten.

Men virkeligheden er, at de fleste freelancere faktisk godt lide deres liv som freelancer alligevel. Omkring 50% af amerikansk freelancere, mener faktisk at ingen mængde penge kunne få dem til at gå tilbage til et almindelig fuldtidsjob. Det må siges at være et tegn på jobtilfredshed.

Grunden til det er nok den store tilfredshed ved at være sin egen chef, følge sine drømme og at arbejde med sin passion. Det er nemlig alt sammen ting, der er direkte forbundet med livet som freelancer.

Er det virkelig hårdere at være freelancer?

4. Er det vigtigt at have en minimumspris?

Absolut! Enhver freelancer bør kende den laveste pris de er villige til at arbejde for. Det skal være en pris, der matcher din værdi og giver dig en rimelig fortjeneste, men det skal ikke være den pris du i første omgang forsøger at blive hyret til. Den skal gerne være noget højere.

Kendskab til din egen værdi, vil ikke kun sikre dig en rimelig fortjeneste, men også sende et signal om at du er en professionel og erfaren freelancer. Det er de færreste kunder som kun tænker på prisen.  Du vil dog højst sandsynligt møde nogle, der kun bekymrer sig om penge. Med lad vær med at bruge tid på disse kunder, de er simpelthen ikke værd at arbejde for.

For de fleste kunder handler det om værdi for pengene.  Derfor er du nødt til at kunne retfærdiggøre dine priser. Der skal være en stærk forbindelse mellem det du kræver, samt den værdi og de evner og færdigheder du bringer til et job. Hvis ikke, vil du ikke få succes som freelancer i det lange løb.

“Men hvis jeg hæver mine priser jeg vil miste en masse potentielle jobs”? Sandt nok, du vil miste nogle jobs ved ikke at være villig til at blive underbetalt for dine services. Men vær ligeglad, bare vær ligeglad. At være underbetalt for dit arbejde er bare ikke det værd.

Det er simpel matematik faktisk. Hvis du hæver dine priser, betyder det også, at du har brug for færre kunder til at få det samme overskud. Du kan også tjene det samme beløb med færre timers arbejde. Dette giver dig i sidste ende mere tid til at finde ekstra jobs og til at promovere dit eget freelance brand.

For at forstå betydningen af at kende din egen pris og værdi, tjek punkt 1 i dette blog-indlæg, som vi skrev for kort tid siden.

  1. Har jeg brug for en særlig uddannelse eller baggrund for at kunne blive freelancer?

Nej, du behøver som sådan ikke en bestemt type uddannelse eller baggrund for at kunne blive freelancer. Men at have en relevant uddannelse vil helt sikkert aldrig være en ulempe. En bestemt type uddannelse eller baggrund er dog ikke et krav for at blive en freelancer. Med det mener jeg, at freelancere i dag er efterspurgt inden for et hav af forskellige industrier. Så om du er tømrer, elektriker, IT-ekspert, maler, grafiker, fotograf, eller noget andet for den sags skyld, skal ikke være en forhindring- Alle af jer kan blive freelancere.

Det er klart, at hvis du er en fotograf eller grafisk designer så er din portefølje formentlig vigtigere end din uddannelse. På den anden side, vil du have svært ved at finde nogle jobs som ingeniør eller marketingekspert, hvis du ikke har nogen uddannelse til at bevise dine evner.

Men du behøver ikke være bange for at blive freelancer, bare fordi du ikke tilbyder ydelser inden for de mest populære typer af freelance industrier. Der er behov for freelancere inden for næsten alle industrier.

  1. Skal jeg forberede mig på at blive freelancer?

Sig dit job op i dag og begynd at følge dine drømme i morgen lyder tiltalende. I virkeligheden er det ikke just et klogt valg.

Før du tager springet og satser på at være fuldtids freelancer, så sørg for at forberede dig selv og din virksomhed på det øjeblik.

Dette omfatter en masse ting. Der er mange ting du skal overveje.

Først og fremmest, kan det kun anbefales at du starter med at freelance lidt ved siden af dit fuldtidsarbejde. Prøv at skabe et netværk og land et par små jobs. Ja, det vil være hårdt og du bliver nødt til at bruge en del af din fritid og weekender på at gøre det. Men det er det hele værd, fordi det er hvad der vil gøre dig i stand til at sige dit job op i sidste ende, uden nogen bekymringer.

Før du begynder, så find også den gamle lommeregner fra skolen frem. Prøv at regne ud hvor meget du faktisk har brug for at tjene om måneden for at kunne leve et anstændigt liv. Dette er også et godt tidspunkt for dig at regne ud, hvad din laveste timepris skal være (se punkt 4).

Husk at du som freelancer ikke længere vil have nogle frynsegoder. Du vil måske blive nødt til at købe dit eget udstyr for at kunne udføre forskellige jobs. Find ud af hvilke faste og variable udgifter, du forventer at have. Sørg for at tage hensyn til alle de ting, når du laver din beregning.

Ved du hvordan du indberetter skat?

Ved du hvordan man bogfører og holder styr på regnskabet?

Er du opmærksom på eventuelle juridiske konflikter?

Vil du annoncere / markedsføre din virksomhed f.eks. på sociale medier eller med en hjemmeside?

Hvis du ikke har nogen ide om hvordan man gør nogle af de ting, så er du helt sikkert ikke klar til at blive freelancer. Begynd derfor at søge på internettet eller tag nogle kurser. Du er nødt til at forberede dig til at kunne håndtere denne del af din virksomhed. YouTube er din ven og rådgivning fra kolleger, familie og andre freelancere er altid godt at opsøge. Du kan finde tonsvis af fora og grupper, hvor freelancere og iværksættere udveksler erfaringer. Der skal nok være nogen, der gladelig besvarer dine spørgsmål.

  1. Skal jeg tilbyde rabatter i en vis periode for mine ydelser?

Du kan helt sikkert gøre det, men du behøver absolut ikke.

I virkeligheden afhænger det af, hvad der er normalt inden for din branche. Inden for nogle industrier er det nærmest standard at alle tilbyder rabatter for deres ydelser, godt og vel alle årets 365 dage. Det virker næsten som om, at mange bare har sat en meget høj standardpris, som så tillader dem at kunne givet 50 % rabat, men stadig tjene gode penge på det. Hvis det fungerer for andre i branchen, så prøv endeligt det. Men du skal selvfølgelig også passe på med ikke at ligne alle andre i branchen. At differentiere sig fra mængden er ofte en god måde, at tiltrække opmærksomhed på.

Du kan også give rabat til kunder, som er villige til at underskrive længerevarende kontrakter eller kunder som genansætter dig for eksempel. Der er en masse muligheder. Rabatter kan sagtens bruges som markedsføring af din virksomhed.

I andre brancher, kan store rabatter dog sende et signal til arbejdsgiverne om kvaliteten af dine evner eller service, som du ikke ønsker at sende. Så husk at tænke over, hvilket signal dine priser og rabatter sender. Fordi det sender helt sikkert et signal.

Jeg understregner det gerne igen. Husk den laveste pris du er villig til at arbejde for. Aldrig gå under det. Hvis du giver 50% rabat, skal du sørge for at 50% af prisen stadig er en god forretning, altså over din laveste pris.

Skal jeg tilbyde rabatter som freelancer?

  1. Hvor finder jeg freelance jobs?

Der er to måder, du kan finde freelance job på.

Den første måde omfatter aktiv søgning af jobs. Det er alle job, du opsøger på eget initiativ. For eksempel ved at etablere et netværk, kontakte kunder eller ved at finde jobs på freelance jobportaler. Og for lige at hælde lidt ananas i egen juice kan jeg selvfølgelig kun anbefale vores job portal www.freelancerworldwide.com, hvor du kan blive medlem ganske gratis.

Den anden muligheder er at lade jobs komme til dig. Med det mener jeg ikke at ligge på sofaen og vente på at jobs kommer til dig af sig selv. Så let er det desværre ikke. Men det kan faktisk ske – Det kræver bare en masse forberedelse og hårdt arbejde.

Jobs kan sagtens kommer til dig, hvis du mestrer selvpromovering, markedsføring, opfølgninger og anskaffelse af gode referencer.

For at jobmuligheder kommer til dig, er du nødt til at fremme dig selv og få gode referencer. Vigtige kunder som kan stå inde for dine evner og tjenester er intet mindre end afgørende for din succes. For at få gode referencer, skal du naturligvis udføre et godt stykke arbejde.

En god indsats indebærer professionel kommunikation, rettidig udførelse og kvalitetsarbejde. Hvis du kan levere det, vil gode referencer komme flyvende. Men husk at bede om dem. Tilfredse kunder er næsten altid villige til at give dig en god reference. Men begå ikke den fejl at tro, at de vil give dig en henvisning, hvis du ikke selv beder dem om det.

Bare tænk på alle de gange du har været i en butik, eller købt noget online, og hvor alt bare gik perfekt. Produkterne du købte var i højeste kvalitet og hele processen var hurtig, behagelig og nem. Men hvor mange af de gange er du går hjem for at skrive en anmeldelse af virksomheden online?  Ikke ofte, er mit gæt.

Det kan anbefales, at du opretter en hjemmeside hvor du kan fremvise dig selv og dine tjenester. Men det er ikke et krav. Du kan sagtens nøjes med at udvælge den eller de sociale medier, der passer bedst til din målgruppe. Det er en ekstra indsats, som du burde fokusere på for at tiltrække klienter.

  1. Hvilke processer skal jeg automatisere i min freelance virksomhed?

Som nævnt i punkt 3, kan det være svært at være selvstændig freelancer. Der er masser af opgaver, du skal fuldføre på egen hånd.

For at give dig selv mere tid, kan det anbefales at gennemgå dine ugentlige aktiviteter for at se om noget kan automatiseres. Det kan kun anbefales, at du kigger på denne liste over 99 gode ressourcer, der kan gøre dit freelance liv lettere. Ligegyldigt hvilken slags freelancer du er, bør du være i stand til at finde et værktøj eller to for din smag. Bemærk at listen er på engelsk.

To ting, jeg vil anbefale at du altid automatiserer er e-mail marketing og fakturering.

E-mail marketing er ekstremt nemt at sætte op. Find et gratis e-mail-program til at håndtere det for dig. MailChimp er anbefalelsesværdig og er gratis så længe du har mindre end 2000 abonnenter.

Brug den til at skabe automatiske e-mails for alle de kunder du har haft. Når du har gennemført en opgave for kunden, kan du føje dem til din e-mail-liste. Derefter opretter du f.eks. 3 e-mails, som du kan sende ud til hver enkelt kunde.

Den første e-mail kan være en takke e-mail, hvor du takker dem for samarbejdet. Her kan du forklare, at du håber dine tjenester levede op til deres forventninger, og at du ser frem til et potentiel fremtidigt samarbejde. Bed om en anbefaling eller måske bed dem om at udfylde et kort undersøgelse, så du løbende kan forbedre dig.

Den anden e-mail kunne være efter 3-6 måneder. Her kan du bare lave en simpel opfølgning og lade dem vide, at du har nydt det sidste arbejde, du gjorde for dem. Sørg for fortælle at du er til rådighed, hvis de skulle have behov for dig igen.

Hav en årlig opfølgnings e-mail 1 år efter kontraktens ophør. Direkte spørg dine tidligere kunder om de skulle have behov for dine tjenester. Fremhæv eventuelle nye tjenester du tilbyder eller fremvis nogle af dine seneste referencer.

Automatisk fakturering er mere tricky. Der er en masse forskellige online løsninger, hvor du kan købe dig til at bruge et smart system, der dybest set skaber alle fakturaer for dig. Langt de fleste af dem er dog på engelsk. Du kan selvfølgelig også bare bruge vores system til at finde freelance jobs, da automatisk fakturering er en del af vores system. Det er en helt gratis service. Det kan du læse mere om her.

  1. Hvordan kan jeg opbygge stærke relationer til mine kunder?

Jeg har allerede prædiket om vigtigheden af referencer, men en ting der er lige så vigtigt er tilbagevendende klienter. Intet er bedre for din virksomhed end kunder, der kommer tilbage, når de har brug for dine tjenester.

Det er en vigtig del af at have en succesrig forretning. Det siges, at for en virksomhed som sælger til forbrugere, er det omkring 5 gange dyrere at erhverve en ny kunde sammenlignet med at bevare en eksisterende kunde. Hvad du skal tage fra dette er betydningen af at få dine kunder til at komme tilbage til dig. Tilbagevendende kunder kan være netop det, der giver dig en solid og regelmæssig indkomst.

Det er dog ikke let at bygge stærke relationer. Men du kan gøre en masse ting, for at øge sandsynligheden for at en stærk relation skabes.

Start med at agere professionelt fra begyndelsen. Selv fra før du får jobbet – Allerede under forhandlingerne til jobbet. Din kundeservice bør starte fra det første øjeblik du har kontakt med kunden.

God kundeservice og kommunikation med kunder vil forbedre sandsynligheden for glade kunder. Og en glad klient er et potentielt stærkt forhold til en kunde. Et forhold, du håber på ender med at kunder efterspørger dine tjenester igen.

Intet er bedre fordi din freelancevirksomhed end tilbagevendende kunder

 

Close Menu